Syv medaljer og otte trofæer til Øst Årgang 2018

Weekenden bød på Østdanske Årgangs Mesterskaber i Ringsted Svømmehal. A6 var repræsenteret med 14 svømmere, der alle var klar til at svømme hurtigt.

Mesterskabet er bygget op omkring en medley konkurrence, hvor alle svømmerne skal svømme seks løb - to medley, og et af hver af de fire stilarter.

A6 vandt 7 medaljer, og svømmerne forbedrede deres personlige rekorder i 83% af deres starter.

Julius Svarrer vandt fire medaljer - tre bronze medaljer i 50 fly, 100 fri og 200 im, samt en sølvmedalje på 100 ryg. Alle fire løb var i store personlige rekorder.

Anders Kortegaard vandt sølv på 100 bryst i en flot tid på 1.09.31 - et halvt sekunds PR siden DÅM i februar.

Mathilda Hyldal Jung vandt sølv på 200 bryst.

Mille Frydendahl vandt bronze på 50 bryst med 37.19 - et sekund hurtigere end hendes personlige rekord.

Efter alle løb var svømmet, blev svømmerne delt ind i niveauer, baseret på mængden af de såkaldte udviklingspoint, som de havde opnået tilsammen i alle deres løb. Hvis man svømmede over et defineret niveau i forhold til sin alder, udløste det et trofæ.

Følgende A6 svømmere kunne tage hjem fra stævnet med trofæer: Maya Hauerberg Terp, Silja Brage, Ida Skov Kragh, Mille Frydendahl, Sif Bramm, Mathilda Hyldal Jung, Anders Kortegaard og Julius Svarrer.

Forfatter: 

Carles Subirana