Seks medaljer ved ØST Årgang

I weekenden blev de Østdanske Årgangsmesterkaber afviklet i Ringsted.

A6 havde 17 veloplagte svømmere til start, som alle var klar til at svømme stærkt. 

Sidste år blev mesterskabskonceptet fornyet, hvilket betyder at stævnet blev afviklet som en medleykombinationskonkurrence, hvor udgangspunktet er, at alle deltagere tilmeldes nogle på forhånd definerede løb som er fastlagt for de enkelte årgange. Hermed var alle A6'ere ude at konkurrere i alle stilarter.

Svømmerne gjorde det flot, hvilket også kom til udtryk ved de seks medaljer vi fik med hjem, og de mange personlige forbedringer.

Anders Kortegaard vandt sølv på 50 bryst i en flot PR på 33,43, blot to hundrededele fra guldet. Han vandt desuden bronze på 100 Im i tiden 1.10,85.

Mathilda Hyldal Jung vandt bronze på 100 bryst i tiden 1.17,55, hvilket var ny PR.

Frederik Bojesen svømmede sig til en bronze på 200 fri i tiden 1.59,35, hvilket lidt over hans personlige rekord han satte ved DÅM i februar.

A6 piger vandt bronze på 4x50 Holdmedley og en sølv på 4x100 fri. Begge holdkapper blev svømmet af Luna Emilie Olsen, Liva Buchholt Johansen, Lærke Schelde-Mollerup og Pernille Elm Jensen.

A6 havde ved mesterskabets afslutning desuden 25 top 10 placeringer.

Ved mesterskabets afslutning blev alle svømmere placeret på et niveau fra 1-8 i medleykonkurrencen, baseret på det antal udviklingspoint som svømmerne have opnået via deres præstationer i de forskellige stilarter.

Svømmerne der havde opnået et bestemt antal point fik tildelt en præmie. A6 svømmerne der blev tildelt præmiering var Anders Kortegaard, Isabella Larsen, Maya Hauerberg Terp, Silja Brage, Emma Ekman, Lærke Schelde-Mollerup, Morten Østergaard og Mathilda Hyldal Jung.

Vi ser tilbage på et veloverstået mesterskab, hvor vi glæder os over svømmernes fremgang. Vi ser frem til den kommende træningsperiode og sæsonens sidste konkurrencer.

Forfatter: 

Lasse Iversen