Lærke Toft Ruby svømmer sig til ottendeplads ved LEN Cup

Lærke Toft Ruby svømmede sig forrige weekend til en ottendeplads ved den danske afdeling af den europæiske open water turnering LEN Cup. Lærke blev således bedste dansker i kvindernes løb, og svømmede sig lidt tættere på de bedste, end det var tilfældet ved det samme stævne sidste år.

Årets LEN Cup har, sammen med EM Junior, givet Lærke endnu mere erfaring og indblik i hvad det kræver at være med helt fremme i europæisk open water svømning. Vi kan konkludere at hun er kommet lidt tættere, men at der stadigvæk er meget lang vej til at det bliver rigtig sjovt på seniorniveau. Lærke har et år tilbage som junior i OW sammenhæng - et år der skal bruges på at komme endnu tættere på de bedste juniorer i Europa, så hun er endnu bedre klædt på inden det går løs med seniorerne.

Lærke er nu sendt på sommerferie et par uger, men har dog stadigvæk sit sidste OW stævne tilgode denne sæson, da hun stiller til start ved Esrum Open Water den 9. september.

Forfatter: 

Jon Langberg