Julie Kepp Jensen svømmer sig til EM medalje i Glasgow

Julie Kepp Jensen sluttede sin sæson med at repræsentere A6 og Danmark ved de Europæiske Mesterskaber på langbane i skotske Glasgow.

Julie svømmede en bronzemedalje hjem med det danske hold på 4 x 100 fri - den første internationale senior medalje på langbane til A6!

Julie svømmede sig derudover i semifinalerne i tre forskellige løb - og mere imponerende i tre forskellige stilarter! Desværre ramte Julie ikke semifinalerne lige i skabet, så det blev desværre ikke til individuelle finaler i denne omgang - selvom hendes tider fra de indledende løb fint rakte til det. Det er vi sikre på at Julie nok skal klare næste gang chancen byder sig!

For Julie står den nu på lidt ferie, inden sæsonen skydes i gang igen, og for hende handler om VM Langbane i Sydkorea næste sommer.

Tillykke Julie!

Forfatter: 

Jon Langberg