God start på langbanesæsonen ved Lyngby Open

Denne weekend har budt på Arena Lyngby Open, som er blevet afviklet i to svømmehaller i Lyngby, hvor Årgangsholdet svømmede på kortbane i den ene og Junior- og Seniorholdene på langbane i den anden. Flere af årgangssvømmerne kvalificerede sig dog til finaler, som foregik på langbanen i den store hal, så de kom og deltog om aftenen og fik således også lov at prøve kræfter med langbanen.

På alle hold blev der vist god svømning med en lang række personlige rekorder, til trods for, at det var sæsonens første langbanestævne. En del svømmere kvalificerede sig til kvartfinaler, semifinaler og ikke mindst finaler. 

Samlet set opnåede A6 ikke mindre end i alt 24 podieplaceringer, fordelt på 14 svømmere og en pigeholdkap på Årgangsholdet. Et flot resultat. Tillykke til alle.

Julie Kepp Jensen vandt yderligere den samlede konkurrence om højeste Fina pointscore for stævnet. Tillykke til Julie.

Årgangssvømmerne har nu et par uger til at få pudset formen af til Dansk Mesterskab for Årgangsvømmere i Odense.

Tak til Mie Hyldal Jung for nyhed + foto

Forfatter: 

A6