God sæsonstart ved Værløse Cup 2018

Klubbens senior-, junior- og årgangshold var i dag til sæsonens første stævne, da de var til start ved Værløse Cup.

Stævnet gik rigtig godt, med en masse flotte tider - specielt taget i betragtning at vi kun er en måneds tid inde i sæsonen. A6 gjorde sig flot bemærket - både i bassinet og på medaljeskamlen.

Målet med stævnet var at komme godt i gang med sæsonen, og se hvad der skal arbejdes videre med den kommende periode. De 67 medaljer til A6 svømmerne, var således bare en glædelig sidegevinst, som vi naturligvis gerne tager med.

Resultater fra stævnet kan findes her.

Næste opgave for denne gruppe svømmere er Thisted Cup i næste weekend, mens ugen efter byder på sæsonens første stævne for klubbens yngste svømmere, der skal i aktion ved NS Mini i Hillerød, mens junior- og seniorsvømmerne deltager ved de Østdanske Mesterskaber i Birkerød.

Forfatter: 

Jon Langberg