Flotte resultater ved DM Årgang 2018

A6 var i weekenden repræsenteret ved de Danske Mesterskaber for årgangssvømmere, som blev afviklet i henholdsvis Odense for de ældste svømmere, og Vollsmose for de yngste.

De ældste svømmere

De ældstes stævne bød på fire medaljer - to guld, og to bronze. Medaljerne blev fordelt på følgende måde:

Anders Kousgaard Kortegaard vandt guld på 50 og 100 bryst, samt bronze på 200 bryst. Alle tre løb i flotte nye personlige rekorder. Den flotte svømning betød at han samtidigt vandt pokalen for brystkategorien i sin årgang.

Mathilda Hyldal Jung vandt en bronzemedalje på 200 bryst, i en flot ny personlig rekord med hele fem sekunder.

Ved de ældste svømmeres stævne resulterede 79% af løbene med personlige rekorder, hvilket er rigtig fornuftigt til et dansk mesterskab!

De yngste svømmere

Ved de yngstes mesterskab blev der kun uddelt medaljer i medley løbene. Derudover svømmes der kun om pokaler til kategorivinderne - dem fik A6 fire med hjem af:

Julius Svarrer vandt hele tre pokaler. Guld i frikategorien, sølv i rygkategorien og endeligt bronze i flykategorien. Yderst imponerende at gøre sig gældende i så mange stilarter. Herudover vinder han bronze i 200 im.

Ida Skov Kragh fik en tredjeplads i rygkategorien, efter nogle flotte rygcrawl løb.

Hvis der var blevet uddelt medaljer, ville de yngste svømmere have svømmet sig til otte styks i alt:

Julius Svarrer: Guld på 200 fri, Sølv på 100 ryg, Bronze på 50+100 fly, 100 fri og 200 im
Mille Frydendahl: Bronze på 100 bryst
Ida Skov Kragh: Bronze på 50 ryg

Vigtigst af alt, blev der præsteret rigtig flot af alle de yngste årgangssvømmere, selvom det for de fleste var deres første danske mesterskab. Hele 85% af løbene resulterede i personlige rekorder - og mange af dem endda rigtig store forbedringer.

Stort tillykke med et flot årgangsmesterskab!

Forfatter: 

Jon Langberg