40 medaljer ved NS mini i Helsinge

Efter mere end en måned uden stævne, var det i weekenden endelig tid til NS Mini Helsinge, hvor A6 svømmere fra D-holdene, C og B-holdet deltog.

Stævnepausen havde tilsyneladende gjort svømmerne godt sultne på konkurrence, for de gav den rigtig god gas både i vandet og med at heppe fra kanten. Vi var i trænergruppen godt tilfredse med, at de ting vi har arbejdet med til træning også resulterede i forbedret svømning. Der blev vist mange gode takter i vandet og svømmet mange personlige rekorder hjem. Dette resulterede i, at A6 svømmere 40 gange måtte op og hente medaljer på podiet. Vi glæder os derfor til at følge op på udviklingen og skabe flere gode resultater fremover.

Forfatter: 

Lasse Iversen