14 medaljer til A6 ved Østdanske Mesterskaber 2018

A6 var i weekenden repræsenteret med det største hold i klubbens historie til de Østdanske Mesterskaber, og gjorde rigtig flot figur i Birkerød Svømmehal.

A6 pige holdkapperne vandt sølv på alle tre holdkapper - alle tre under to sekunder fra guldet - og alle tre i tider der kan være med til at slås om medaljer til DM om en måneds tid.

De tre juniorer Mathilda Hyldal Jung, Pernille Elm Jensen og Frederik Bojesen hev i alt fem medaljer hjem til klubben. Mathilda medalje på både 100 bryst og 200 bryst - sidstnævnte både for juniorer og seniorer, på trods af at hun kun lige er blevet junior. Pernille var lige i hælene på Mathilda på 100 bryst, og tog en juniorbronze på distancen. Frederik har været syg i ugen op til stævnet, så han var ikke helt på toppen, og måtte helt afmelde den sidste dag. Det lykkedes dog alligevel for ham at svømme en juniormedalje hjem på 200 fri.

Anna Aavang Brendstrup svømmede sig til to senior guldmedaljer på 800 og 1.500 fri, i nye personlige rekorder. På det længste løb, lykkedes det for Anna at overhale andenpladsen med over 50 meter, og sikre sig sin første klubrekord.

Julie Kepp Jensen vandt seniorguld på 50 ryg, 50 fri og 100 im, samt seniorsølv på 50 bryst. Derudover sænkede hun klubrekorden på 100 fly i det indledende løb, hvor hun var hurtigst videre til finalen - en finale hun dog valgte at afmelde, for at være helt klar til at gøre sit bedste for A6 holdkappen senere på aftenen.

Cecilie Wiuff svømmede sig til en flot klubrekord på 200 fly, med 2.17.92.

Alt i alt et rigtig flot Østdansk Mesterskab, med masser af flot svømning. Det tegner god frem mod kortbanesæsonens højdepunkter ved henholdsvis DM Senior i Vejle 1-4. november, samt DM Junior i Esbjerg 8-11. november. Vi glæder os!

Navn Løb Gruppe Medalje Klubrekorder
A6 Piger (Julie, Andrea, Anna, Lærke) 4 x 200 Fri Senior Sølv Klubrekord
Julie Kepp Jensen 50 Fri Senior Guld  
Frederik Bojesen 200 Fri Junior Sølv  
Mathilda Hyldal Jung 100 Bryst Senior Bronze Junior Klubrekord
Mathilda Hyldal Jung 100 Bryst Junior Sølv Junior Klubrekord
Pernille Elm Jensen 100 Bryst Junior Bronze  
Julie Kepp Jensen 100 IM Senior Guld Klubrekord
Anna Aavang Brendstrup 800 Fri Senior Guld  
A6 Piger (Lærke, Julie, Uffe, Andrea) 4 x 100 Fri Senior Sølv Klubrekord
Julie Kepp Jensen 50 Ryg Senior Guld  
Julie Kepp Jensen 50 Bryst Senior Sølv Klubrekord
Mathilda Hyldal Jung 200 Bryst Junior Bronze Klubrekord
Anna Aavang Brendstrup 1.500 Fri Senior Guld Klubrekord
A6 Piger (Julie, Mathilda, Uffe, Andrea) 4 x 100 Medley Senior Sølv Klubrekord

Forfatter: 

Jon Langberg